Årets fastelavn blev afholdt sammen med en masse glade og forventningsfulde børn og voksne.

Inden vi gik i gang med ind-bukning og opvarmning rendte alle de glade unger rundt og legede, snakken gik lystigt omkring hvem der havde de sjoveste og bedste kostumer.

Det var fedt at se hvor kreativt der var gået til værks med kostumerne.
Ikke alle udklædningerne var lige nemme at slå på tønden med, men tønderne fik alligevel uddelt slag og spark, og så lå der slik på gulvet.
Efter at alle tønderne var slået ned samlede ungerne slikket sammen og imponerede os med at sidde ligeså stille og tælle og fordele karamellerne nøje så alle fik ca lige mange stykker.
I Musashi er vi glade og stolte af at se hvor godt de passer på hinanden med den rette karate- ånd.

Efterfølgende blev der kåret dronninger og konger, delt slikposer og juice ud til alle. Der blev slappet af, hygget og snakket.
Herefter skulle vores mere eller mindre trætte elever hjem og have aftensmad, hvis der ellers var mere plads tilbage i maven
.

Musashi takker for en god dag

 
For flere billeder se vores facebook-side 


Musashi Shotokan Karate-Do - Høffdingsvej 24 - 2500 Valby - musashi.shotokan@gmail.com - Tlf 20812014 - CVR 32229832 en løsning fra Klubmodul